|
Hver måned laver personalet en aktivitetskalender, der fortæller om kommende arrangementer, ture ud af huset, fødselsdage, forældreaktiviteter m.m. Næsten som i en almindelig daginstitution Som i almindelige daginstitutioner hjælper personalet børnene – gennem leg og samtale – med at udvikle naturlige sociale kompetencer og spilleregler. Herudover er der stor fokus på også at bistå med at bearbejde følelser, tanker og oplevelser, som naturligt udspringer af at have en alvorlig sygdom.
Alle aktiviteter tilrettelægges og udføres naturligvis altid under hensyntagen til børnenes sygdom og aktuelle dagsform. Aktiviteterne knytter sig ofte til højtiderne og årstiderne; fødselsdage og andre mærkedage bliver behørigt fejret. Med jævne mellemrum tager vi på ture i lejede busser og til ”sikre” steder. I vidt omfang inviterer vi også folk ude fra. Det kan være et børnecirkus, en teatertrup eller musikere, som kommer til os. Det giver børnene livskvalitet, og de får lov at opleve noget af alt det, som andre børn tager for givet. KLIK oppe i menuen på knappen "Aktivitetskalender" og se de forskellige måneder.
|