Kasseløb 2017

For andet år i træk afholdt FC-Nordsjælland i samarbejde med DHL "Kasseløbet" et velgørenhedsarrangement, hvor der i år blev samlet ind til os i Børnehuset SIV. Sidste år blev der samlet 40.000 kr ind til børneafdelingen på Hillerød hospital. I år kom beløbet helt op på 115.000 kr, som ubeskåret går til SIV. Vi er overvældede og dybt taknemmelige over at så mange stillede op, på trods af silende regn og efterårskulde. Pengene vil blive brugt til aktiviteter til de syge børn, deres søskende og forældre.

Børnene som går i SIV må ikke opholde sig steder hvor de kan blive smittet med infektioner. De kunne derfor ikke være til stede ved løbet. De har dog malet dette fine banner og de har også tegnet de flotte tegninger på personalet løbetrøjer!