Dorthe Albrechtsen

Pædagog og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen

Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe glæde i en svær periode for børn og forældre og at give børn motivation og tro på, at de kan lære nye kompetencer. Jeg skaber en positiv og smittende energi og er god til at fange børnenes opmærksomhed og understøtte dem i de aktiviteter, vi laver.

Når børnene er trygge, giver det samtidig plads til, at forældre får tid til egenomsorg og til at mærke sig selv. Jeg er til rådighed for samtale med forældrene om, hvad der rør sig i deres liv, og giver ofte små råd til, hvordan de kan gøre noget godt for sig selv.

Jeg er uddannet pædagog med 22 års erfaring, bl.a. 10 år i en specialinstitution for børn med motoriske og kognitive vanskeligheder. Herfra har jeg opnået stor erfaring med træningsforløb, neuropædagogik og tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Jeg har også en uddannelse i mindfulness og børneyoga, som jeg bruger i mit daglige arbejde med børnene i Siv.