Malene Bille-Ahmt

Bestyrelsesmedlem

Da min søn i 2016 blev syg med en sjælden kræftsygdom, blev vores liv vendt på hovedet. Hvad vi troede skulle være en normal hverdag med vuggestue og et normalt børneliv blev ændret til isolation og sygdom.

Børnehuset Siv blev vores nye hverdag, og vi blev socialiseret – og ikke mindst fik vores søn et “normalt” børneliv med faste rammer og en introduktion til hvordan institutionslivet er på den anden side.

Som tidligere bruger håber jeg at kunne bidrage med erfaringer fra vores egen tid i Siv – både som forælder, pårørende og familie. Siv har en særlig plads i vores familie. Særligt vores søns storesøstre blev anerkendt og fik et nærværende og omsorgsfuld bekendtskab med voksne, som så dem for det de var og er.

Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe rammerne, så andre familier som os kan bibeholde frirummet fra sygdom, og særligt bidrage til at inddrage hele familien, så alle får en vidunderlig tid i Siv, hvor der er rum for bekymring men samtidig hjerterum til børneliv i trygge rammer.