Velkommen til Børnehuset Sivs nye direktør

Tak til Slagter Jesper
Portræt af TIne Lydolph, direktør i Børnehuset Siv

Den 1. september startede Tine Lydolph som ny direktør i Børnehuset Siv – og vi er meget glade for at byde hende velkommen!

Tine har mange års erfaring med ledelse, udvikling og tværfagligt samarbejde på sundheds-, social-, skole- og dagtilbudsområdet.

I Siv vil Tine blandt andet have fokus på den faglige hverdag og de mange samarbejder omkring de sårbare børn og deres familier – det gælder både i huset og i relation til kommuner, hospitaler, fonde, civilsamfund og andre samarbejdspartnere. Hun er også optaget af at gøre Sivs særlige faglighed endnu tydeligere, så de børn og familier, der har brug for Siv, kan finde vej.

For Tine handler det om noget helt grundlæggende: at børn skal have mulighed for at være børn – også når livet er præget af sygdom eller andre svære vilkår.

“At kunne være med, høre til og få lov til at være en del af et ’helt almindeligt børneliv’ er så vigtig en del af barnets trivsel og udvikling. Det særlige ved Siv er for mig, at der skabes plads til netop det – samtidig med at hele familien er tænkt med.”

Vi glæder os til samarbejdet og til at følge Tines aftryk på Sivs fortsatte udvikling. Velkommen til!

Del denne nyhed