Børnehuset Siv i Farum søger pædagog
Har du lyst til at indgå i en engageret personalegruppe, hvor du kan være med til at udvikle og skabe glæde for børn i en udsat livssituation? Vægter du høj faglighed, fleksibilitet og har du interesse i at skabe en arbejdsplads med høj arbejdsglæde? Har du lyst til både at arbejde med børnene og deres familier, som skal have støtte, guidning og aflastning? Så er det lige dig, vi har brug for.
Vi søger en uddannet, dedikeret pædagog, gerne med indgående kendskab til børn med særlige behov til en 28 timers stilling til vores dejlige nyrenoverede hus ved Farum Sø.
Børnehuset Siv er et lille specialiseret dagtilbud for børn fra 0 til 6 år. Vi er en selvejende, non-profit institution for særligt sårbare børn og deres familier, og henvender os til to målgrupper: Særligt sårbare børn med en fysisk sygdom og deres forældre samt børn med autisme.
Du skal arbejde i gruppen med børn med fysisk sygdom i 18 timer samt være støtteperson for en dreng med autisme de resterende. Stillingens timer er delt op så de 18 timer er faste og de resterende 10 i første omgang er tidsbegrænsede til 6 mdr. Vi forventer, at det samlede timetal på sigt vil blive fast.
Vi har særligt fokus på:
- At støtte barnet og forældrene i at have en god dagsrytme og en stabil dagligdag med læring og udvikling
- At være støttende og fleksible i fht. de særlige behov, der er hos sårbare børn og deres familier
- At tilbyde aktiviteter og oplevelser, der giver livsglæde og styrker fællesskabet
- At vægte samarbejde og inddragelse af forældrene højt
- At arbejde tæt sammen med familie, kommune og barnet om indsats og mål
- At give barnet redskaber og kompetencer, der gør det så selvhjulpen som muligt
- At arbejde autismefagligt med udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov
Om dig:
- Er uddannet pædagog og har erfaring med børn fra 0-6 år
- Har erfaring med børn med børn med fysisk sygdom og har særlig viden om autisme og dertil hørende metoder og redskaber fx PECS, TEACH, piktogrammer o.l.
- Har lyst til at arbejde med at udvikle og styrke samarbejdet med familien
- Skabe en god stemning og glæde for både børn og forældre
- Er god til at danne relationer
- Er god til at lytte, være nysgerrig og har en refleksiv tilgang i forhold til din professionelle rolle og det pædagogiske arbejde med børn og forældre
- Kan arbejde struktureret og målrettet
- Er indforstået med at arbejde med begge målgrupper
- Har empati og humor
- Kendskab til Office-pakken og diverse sociale medier
Hvis du kan se dig selv i nogle af de nævnte fokusområder, hører vi gerne fra dig.
Om os
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads på en selvejende institution i rivende udvikling. Børnehuset Siv er det eneste af sin slags i Danmark. Vi samarbejder med kommuner og sundhedsvæsen, og har gennem årene opbygget mange specialkompetencer, der gør, at vi kan løfte denne særlige opgave med at sikre barnets udvikling under og efter sygdom. Medarbejderne har deres professionelle baggrund inden for mange grene af pædagogikken og psykologien. Vi har lang erfaring i arbejdet med sårbare børn og deres forældre, som står i en svær situation, og vi har de faglige og menneskelige kompetencer til at hjælpe dem igennem og ruste dem til en normal tilværelse.
Løn og ansættelsesforhold
Der er fem ugers ferie samt 6. ferieuge. I din ansættelse medfølger arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, gratis frokost samt en ekstra fridag i julen. Løn og øvrige ansættelsesvilkår er efter gensidig aftale. Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har en ren straffe- og børneattest. Vi vil desuden gerne have mulighed for at indhente en til to referencer.
Tiltrædelse
Dato: 1. juni 2024 og gerne tidligere i forhold til den 10 timers støtteopgave.
Arbejdssted: Børnehuset Siv, Farum Hovedgade 41, 3520 Farum
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, CV og relevante bilag til e-mail: bgo@bhsiv.dk.
Vi afholder samtaler løbende og frem til vi finder den rette kandidat.
Kontakt:
Har du spørgsmål til en ansættelse i Børnehuset Siv, er du velkommen til at kontakte vores leder, Anja Riis Hofgaard på telefon 4495 0066 eller anja@bhsiv.dk
Har du mere specifikke spørgsmål til det pædagogiske arbejde, er du velkommen til at kontakte vores faglige leder Vinnie Lindholm Jørgensen på telefon 44 95 00 66 eller vlj@bhsiv.dk.
Du kan læse mere om Børnehuset Siv på www.bhsiv.dk eller på vores Facebook, Instagram og LinkedIn.
Vi glæder os til at høre fra dig.