Gitte Frydendal Stark

Pædagog

Jeg er optaget af, at Børnehuset Siv er et trygt og rart sted at komme. Et hus med plads til leg, glæde og udvikling, men også med rummelighed og forståelse for det der er svært for det enkelte barn og familien. Jeg har fokus på at møde barn og familie med nærvær, lige dér hvor de er og at se det enkelte barns behov og udviklingspotentiale. Jeg igangsætter i det daglige lege og aktiviteter der understøtter barnets sociale og følelsesmæssige udvikling og stimulerer de motoriske og forståelsesmæssige færdigheder.

Jeg er uddannet pædagog, cand.pæd. og supervisor og har arbejdet på Rigshospitalet i 16 år. Jeg bruger mine erfaringer og kompetencer til at skabe et socialiserende frirum fra sygdom og behandling, hvor barn og familie kan få mulighed for at puste ud, samle kræfter, bearbejde og udvikle sig. I min pædagogiske tilgang lægger jeg vægt på et tæt forældresamarbejde, hvor vi sparrer omkring barnet.